Launched at the 1935 Paris Salon, the Type 135M would prove to be Delahaye’s mainstay for the rest of its lifetime, lasting into the 1940s and early 1950s. The 135M featured a new chassis, designed by engineer Jean-François, with welded box-section side members and pressed crossmembers welded to a ribbed floor. The engine was a 3,557 cc overhead-valve six, as used in the earlier Type 138, from which the transverse leaf spring independent front suspension was also carried over. Delahaye had no coachworks, so bodies typically came from the likes of Franay, Figoni et Falaschi, Saoutchik or Antem.

In fact, the Parisian coachbuilder Jean Antem devoted most of his effort after World War II to Delahaye and Talbot, remaining remarkably viable until 1955. This car bears no coachbuilder’s badge, but the body has prominent Antem hallmarks, in particular the bright flash on the rear wings, part of which, on the spats, is missing. It has knock-off wire wheels in contrasting paint, which is repeated on the huge brake drums to good effect.

Last refurbished some two decades ago, this Delahaye 135M cabriolet shows its age. The interior, in particular, is in poor condition, with much deterioration of plastic, mostly on the clear plastic steering wheel. The body has a number of issues, and much of the exterior brightwork shows pits and tarnish. It is, however, an excellent candidate for a high-quality restoration, after which it should take pride of place at any concours d’elegance.

135M-typen, der blev lanceret i 1935på Paris Salon, skulle vise sig at blive Delahayes grundpille i resten af dens levetid, som strakte sig over 1940'erne og starten af 1950'erne. 135M omfattede et nyt karosseri, designet af ingeniøren Jean-François, med sammensvejsede kassesider og pressede tværstænger svejset til et ribbet gulv. Motoren var en 3.557 stødstangsmotor med seks cylindere, brugt i den tidligere 138-type, hvorfra den tværgående bladfjeder, uafhængig af foraffjedringen, også blev taget. Delahaye havde ingen karosserier, så disse kom som regel fra Franay, Figoni et Falaschi, Saoutchik eller Antem.

Rent faktisk viede den parisiske karosseribygger Jean Antem det meste af sin tid efter anden verdenskrig til Delahaye og Talbot, og forblev bemærkelsesværdig funktionsdygtig til 1955. Denne bil bærer ikke nogen karosseribyggers mærke, men karosseriet har fremtrædende Antem-kendetegn, især de farvestrålende lyn på bagskærmene, hvoraf dele dog mangler. Den har ’knock-off’ trådfælge malet i en kontrasterende farve, som gentages på de enorme bremsetromler.

Denne Delahaye 135M cabriolet, der sidst blev sat i stand for to årtier siden, viser sin alder. Især interiøret er i ringe stand, hvor plastmaterialet er i stærkt forfald, primært det gennemsigtige plastikrat. Der er flere problemer med karosseriet, og mange af de ydre blanke dele har huller og pletter. Den er dog en fremragende kandidat til en istandsættelse af høj kvalitet, hvorefter den burde indtage den bedste plads på ethvert veteranbilshow.